Det hele startede i 2018…
I maj 2018 fødte jeg vores tredje barn, som kom til at hedde Uma.
Mens jeg var på barsel fra jordemoderstudiet, gik jeg mange ture i Fælledparken, København, med Uma i barnevognen. Når Uma sov, gik jeg og kiggede på farver på nettet og var i stofbutikker for at få inspiration. Jeg drømte om at have mit eget firma, hvor jeg lavede sengetøj i enkle jordfarver, som også præger den første kollektion. Samtidig ville jeg på sigt lave et bæredygtigt og familievenligt firma, der kunne passe ind i vores liv med en selvstændig mand, der er foredragsholder og 3 små børn. Der på det tidspunkt var 0 år og to på 3 år.
Jeg fik i starten syet nogle prototyper på både sengetøjet og stofbleer af min venindes mor. Derefter tog jeg på designmarkeder, hvor jeg begyndte at tale med folk om produktion. Jeg mødte de mest hjælpsomme mennesker, som fik mig igang med min egen produktion.
Der skulle dog gå 2 år mere, før den første lille kollektion så dagens lys. Jeg var i mellemtiden tilbage på jordemoderstudiet, holdt orlov fra jordemoderstudiet, gik i stå med mine ideer, startede igen, gik i stå og troede aldrig det ville blive til noget. Men langsom fik jeg stykket Uma Vida sammen til det, det er i dag. Mig i farver. Okker, rustbrun og rustrød er nogle af mine yndlingsfarver.
Jeg ved ikke, hvor det ender, men jeg ved, at det starter lige her. Nu. Jeg håber, du vil være med på rejsen. Jeg kommer til at lave opslag på Instagram, så hvis du vil have den personlige og upolerede iværksætter-historie om mig, Maria, jordemoderstuderende, kvinde, kone, mor til 3 børn, så hop ind på umavida.dk på Instagram og følg mig der.
Kærlig hilsen Maria (her ville jeg lave et okkerfarvet hjerte, men det har jeg ikke lært endnu :-))